Anton Brogaard Jensen er 24 år. For omtrent et år siden beder han om en konsultation ved sin læge. Han har læst om diagnosen ADD på nettet og har genkendt sig selv i rigtig mange af de karaktertræk, der er karakteriserende for ADD. Fire måneder senere får Anton stillet diagnosen. 

Af Marie Møller Maschoreck

”Jeg tror, altid bare jeg har tænkt, at alle synes, livet er så svært her, og at alle har virkelig store udfordringer. Jeg har måske været meget hård ved mig selv.”

Det er nu omkring et halvt år siden, Anton fik stillet diagnosen ADD, som er en betegnelse for en bestemt type ADHD, hvor man overvejende eller udelukkende oplever forstyrrelse af opmærksomheden. ADD har derfor fået tilnavnet, ”den stille ADHD”, fordi netop hyperaktiviteten ikke er så synlig.

For Antons vedkommende var det en lettelse at få stillet diagnosen: 

”ADD har altid været med mig, diagnosen har bare givet en forklaring på nogle udfordringer, jeg har haft. Det har givet mig noget at forholde mig til, og det er selvfølgelig rart, at man kan sætte en finger på et problem, og så begynde at undersøge – både selv og i samarbejde med en psykiater – hvilke løsninger og værktøjer der er.”

Han har før oplevet udfordringer med at holde koncentrationen over længere tid samt at holde et mentalt overskud til selv at løse simple opgaver:

”I folkeskolen lavede jeg ikke rigtig lektier. Sådan overhovedet ikke. Og det klarede jeg heldigvis ganske fint alligevel, fordi jeg havde andre trygheder omkring mig. Men i gymnasiet begyndte jeg at mærke mere til det. Jeg kunne falde i søvn, når jeg kom hjem fra skole, fordi jeg var så overstimuleret, jeg sov dårligt om natten, jeg var hele tiden totalt mentalt udmattet og kunne ikke finde overskud til at lave alle mulige andre ting, som jeg plejede at elske. Det blev en ond spiral.”

Det er ifølge ADHD-foreningen meget almindeligt først at få stillet diagnosen ADD som ung eller voksen, fordi det kan være svært for andre at få øje på deres vanskeligheder. Det betyder dog ikke, at de ikke, allerede som børn, har oplevet vanskeligheder:

”Barnet kan blive set som indadvendt, doven og ugidelig eller måske som mindre begavet. Derfor kan det også komme til at føle sig som sådan, ” siger Anna Furbo Rewitz, udviklingskonsulent hos ADHD-foreningen til LFS Nyt og ADHD Magasinet. Hun tilføjer, at dette kan have livslange konsekvenser for barnet. Man kan dog have ADD i varierende grad, så det er meget individuelt, hvor store udfordringer ADD’en giver den enkelte. 

For Anton har det været meget givende at læse om andres oplevelser med diagnosen:

”Det har givet mig en følelse af, at jeg ikke var så alene i det. At der fandtes andre, der havde haft de samme udfordringer, og også folk, der har haft en meget sværere grad af ADD. Så bliver jeg lige pludselig taknemmelig for, at jeg jo faktisk også kan mange ting – altså jeg kom igennem gymnasiet og har formået at gøre mange ting, som folk, der ikke har ADD også gør. Dog ikke uden at skulle være hård ved mig selv og udfordret undervejs.”

I 2018 blev Anton student, og han har i de efterfølgende år arbejdet, rejst og haft to ophold på højskole, hvilket ifølge ham selv, har givet ham læringslysten tilbage efter en udmattende gymnasietid:

”I mit første sabbatår var jeg i tvivl om, om jeg overhovedet ville tage en videregående uddannelse, fordi det simpelthen havde kostet al min energi at komme ud med et nogenlunde snit fra gymnasiet. Jeg følte mig ikke bare mættet men altså helt forstoppet og ødelagt.”

Antons forventninger til sin netop påbegyndte studiestart er påvirket af en optimisme, som ifølge ham selv bunder i en oplevelse af tryghed i, at der er metoder og redskaber, der fungerer for rigtig mange mennesker med samme diagnose. Den række værktøjer, han har samlet op hos psykiateren, gør desuden, at han føler sig godt rustet og meget positivt stemt:

”Jeg føler helt sikkert, at det giver mig en enormt meget optimisme omkring fremtiden, og jeg er nok mere optimistisk omkring det, end jeg var for et halvt år siden, eller et år siden for den sags skyld.”

Ifølge ADHD-foreningen forskes der fortsat meget i årsagerne til ADD og ADHD. Man mener på nuværende tidspunkt, at op mod 80% af tilfældene kan tilskrives arvelige forhold. De resterende 20% tilskrives andre faktorer som påvirkninger af barnets hjerne før, under eller efter fødslen. Intet tyder på, at dårlige sociale forhold kan resultere i ADD eller ADHD, men vilkårene i opvæksten vil dog have indflydelse på, hvordan symptomerne kommer til udtryk. 

Du kan læse mere om ADHD samt og få gode råd og støtte på ADHD-foreningens hjemmeside, www.adhd.dk.